Case example

Messestand for CCI 

I forbindelse med design og opbygning af en messestand er der adskillige faser, der skal gennemgås før den endelige stand står færdig og parat til besøgende.Hos Wieben Design er vi stolte af egenhændigt at kunne dække alle disse faser.
 
Nedenfor vil du kunne læse og se lidt mere om vores arbejde med messestande. Helt konkret med fokus på en stand, der blev lavet i 2008 for CCI Europe A/S.

Idéfase
Vi har igennem flere år designet og produceret messestande for CCI Europe A/S og i sommeren 2008 fik vi til opgave at lave en ny, stor og anderledes stand for dem.
 

CCI fremlagde en række minimums krav som standen skulle opfylde.


Et udpluk af kravene var:
  • Fleksibel, skal kunne opbygges på mellem 50 m2 og 200 m2 standareal.
  • Skal indeholde mindst 4 spots med 2 stk. 40" fladskærme ved hvert spot samt borde og stole til 4-6 pers.
  • Skal indeholde køkken, teknikrum og depotrum.
  • Skal have åbent café område.Skal opbygges med henblik på nem og usynlig kabelføring.
  • Skal være imødekommende og i øvrigt kommunikere virksomhedens værdier.
  • Med udgangspunkt i disse krav og med inspiration fra naturen begyndte skitsefasen.

Vores designer, George Varotsis, har følgende at sige om tankerne bag designet af CCI's stand:

"Inspireret af blade fra naturen tænkte vi først på en stor elipse konstruktion i luften over standen.
Som designet begyndte at forme sig kom vi dog hurtigt fra elipser til cirkler. Dette har selvsagt både strukturelle og økonomiske fordele for den endelige stand."

Som illustreret her på siden endte cirklerne da også med at være en dominerende del af standens design.
 

Tegnefase
Når der er fundet en tilfredsstillende skitse overdrages denne til vores tekniske designer, der opsætter en målfast 3D illustration.

Det er i denne fase, at der tilføjes farver, grafik, lys, møbler og planter til standen.

For at sikre lang holdbarhed på standens elementer vil vi ofte vælge at producere special emballage til transport af standen.

Præsentationsfase
Når 3D illustrationen er færdig fremvises den for kunden.
Der laves flere tegninger så det er muligt at se de væsentlige detaljer samt at se standen fra alle vinkler.

Når layoutet er godkendt påbegyndes konstruktionen.
 
Kontruktionsfase
Standen tegnes igen, element for element. Der laves konstruktionstegninger i AutoCAD og disse printes i både 3D og 2D. Tegningerne overdrages til vores værksted hvor konstruktionsarbejdet påbegyndes.
 
Hvordan standen bygges afgøres af designet. For CCI's vedkommende blev standen opbygget med et aluminiums skelet betklædt med henholdsvis træ (søjler) og aluminium (ringe).
 
På CCI's stand opbyggede vi depotrummet i trækonstruktion. Alternativt kan det laves i vores patenterede modulsystem, Attento.
 
I konstruktionen tages højde for at:
- Standen skal let kunne samles og skilles ad
- De færdige elementer må ikke være for tunge
- Alle elementer skal kunne genbruges
- Standen skal være solid og bæredygtig. Der laves beregninger på alle elementer.
 

Når alle elementer er samlede påbegyndes færdiggørelsen. Alt udspartles og males og der påsættes logoer og andet reklamemateriale.
 
Reklamematerialet produceres in house i enten folie, print eller laserskåret akryl.
 
Opbygningsfase
Alle de færdige elementer pakkes i specialkonstrueret emballage og sendes direkte fra vores værksted og ned til messecenteret. I messecenteret går vores montører i gang med at samle og opbygge og sørger for, at alle detaljer er på plads.
 
Det er også montørerne, der overdrager standen til kunden og sammen gennemgår de det hele og sikrer sig at alt er i orden og virker.
 
Nedtagning- og afslutningsfase
Efter endt messe påbegyndes nedtagningen. Alt skilles ad og pakkes forsvarligt tilbage i transportkasserne. Herefter fragtes det hele til vores lagerhotel i Nordjylland hvor det opbevares indtil næste messe.
 
 
Highlights på CCI's stand
Følgende detaljer er med til at definere det visuelle udtryk for CCI's stand.
  • Specialkonstruktioner i aluminium.
  • Høje søjler med lysende CCI logo.
  • CCI slogan i udfræst rustfri stål på øverste ring.
  • CCI kerneområder i udfræst rustfri stål på søjler.
  • CCI logo i udfræst rustfri stål på disk.
  • Printet gulvtæppe med globus motiv i café område.
  • 8 stk. 40" fladskærme til præsentationer.
  • Åbent design med lyse flader.
 
Går I også med tanker om en ny messestand, så kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud. Uanset størrelse på standen og budgettet så er vi altid klar med kreative idéer og funktionelle løsninger.